Hypnose mod angst

Her kan du se nogle af tilbagemeldingerne fra kunder, som har fået hjælp til angst og panikangst.

Se også videointerviews under “Videoudtalelser”.

+Panikangst styrede mit liv - så jeg drog fra Nordjylland til Horsens

Jeg fik mit liv tilbage.

Da jeg i 2006 opsøgte Mette, var jeg på grænsen til desperation. Jeg har et 6 år langt sygedomsforløb bag mig, og på et tidspunkt i dette forløb fik jeg en stærk døds- og panikangst. Jeg kunne inden i mig selv føle at jeg døde, flere gange dagligt. Dette var en forfærdelig følelse, den var meget energislugende, da jeg hele tiden prøvede at skjule for omverdenen, hvad der skete inden i mig. Hvis jeg prøvede at forklare, hvad der skete, var forståelsen meget lille.

Dagen kan nemt blive lang og hård, hvis man skal holde sig i live og hele tiden sætte en maske på, der passer, så ingen kan fornemme ,hvad der foregår inden i hovedet og kroppen.

Jeg tumlede ud og ind af den ene mindre depression efter den anden. Jeg lukkede mig mere og mere inde. Til sidst fik jeg panikangst ved at gå i butikker, ved at møde mennesker, ja selv i min egen seng fik jeg panikanfald. Min krop og mit sind, gjorde mig fysisk syg, hvis jeg skulle noget, den – det ikke ville. Mit blodtryk steg og steg, jeg fik svimmelhedsanfald, kvalme osv. Selv hvis jeg skulle ting, som jeg, Gitte, og min sunde fornuft gerne ville, havde jeg ingen kontrol.

Jeg søgte diverse behandlingsformer, og de kunne også lægge en dæmper på angsten i en kort periode, men den forsvandt aldrig og kom gladeligt, og med fornyet styrke, igen. Min stakkels læge var på dybt vand, med alle de forskellige symptomer min krop og mit sind spyttede ud. Det eneste redskab, hun havde, var diverse antidepressive midler. Jeg har prøvet disse, men de gjorde mig endnu mere syg.

Så jeg var efterhånden meget bange og desperat, for jeg fik flere forskellige symptomer og var overbevist om, at jeg havde en svulst igen.

Men det allerværste var, at jeg kunne fornemme, at min mand var ved at køre sur i alt dette. Han har trods alt holdt ud i over 6 år. Mine børn har heller ikke undgået at blive mærket.

Men så hørte jeg om Mette og hendes kunnen. Jeg ved ikke, hvor stor min tro på bedring var, da jeg startede hos Mette, men jeg pakkede mit lille håb sammen og drog fra Nordjylland til Horsens, en rejse jeg aldrig kommer til at fortryde.

Det, der var min første juhuu-oplevelse, var, at hun forstod, hvad det var, jeg prøvede at forklare om alle disse mærkelige fornemmelser og symptomer og min angst.

Hun satte tingene i perspektiv og kapslede dem ind, så de var til at forholde sig til, der var en forklaring på det hele.

Så gik vi, efter en lang og grundig snak, i gang med selve hypnoterapien, det var så skønt, jeg tror ikke, jeg har slappet af i den grad i flere år. Jeg var ikke længere væk end, at jeg til enhver tid kunne rejse mig op og gå, men det var det sidste, jeg havde lyst til. Da jeg blev vækket helt igen, havde jeg den skønneste, afslappede fornemmelse i kroppen og i sindet, også selv om der blev fundet nogle mindre gode ting, der gemte sig, men det var en meget stor lettelse, at der var taget hul på posen.

Jeg havde gået med min angst og depression i så lang tid, at en konsultation ikke kunne gøre det, men efter 5 gange i terapi er jeg nået længere, end jeg nogen sinde havde troet muligt.

Jeg tager lystigt ud og handler, inviterer gæster, tager i byen. Prikken over i’et er, at jeg lige har været 4 dage på Samsøfestivalen med min mand. Der var larm døgnet rundt, tusindvis af mennesker, og jeg nød hvert sekund dobbelt så meget alle de andre.

Jeg har stadig et sind, der har forandret sig efter at have været fanget i døds- og panikangst i mange år. Men den store dæmon, jeg før havde i mig, og som gjorde mit liv til et uudholdeligt sted at være, er nu blevet til en lille trold, som jeg, ved Mettes hjælp og det hun har lært mig om selv hypnose, efterhånden er i stand til selv at håndtere.

Gitte, 40 år, fra Nordjylland.

 

+Hypnose imod angst - 15 år gammel pige.

Anbefaling af hypnose hos Mette Aalykke:

Jeg er en pige på 15 år, der kom til Mette for at få hjælp med min angst for, at manglende mad ville udløse migræneanfald. Jeg var altid fokuseret på, om jeg spiste for lidt, som så ville give migræneanfald. Hele min vågentid gik med at tænke på mad og næste måltid. Det var ulideligt, det fyldte hele min verden.

Jeg har med Mettes hjælp været inde og slå alarmberedskabet fra via hypnose. Mette har en meget behagelig stemme, og det er rart og trygt at være hos hende. Hun er meget dygtig, og der skulle kun 3 behandlinger til at forandre mit liv. Nu slapper jeg af og tænker kun på mad, når jeg er sulten, og jeg stopper, når jeg er mæt. Jeg smiler meget mere. Livet er blevet sjovere. I skolen har jeg fået lyst til at spise min mad og ikke bare tvinge det i mig. Maden smager også bedre nu.

Nu starter jeg hver morgen, når vækkeuret ringer med en af øvelserne fra Mette: ”Udløs tryghedsboblen”, som er en 5 minutters hypnoseøvelse. Efter denne lille øvelse er jeg vågen, og jeg starter dagen med et smil.

Camilla 15 år – Grinsted

+Hypnose imod kattefobi

Hej Mette

Du er simpelthen en fantastisk hypnoterapeut ☺️ Jeg har i flere år haft fobi overfor katte, og du har allerede ved vores første hypnose fået min angst helt væk! Jeg ville takke dig for alt, og helt klar komme til dig, ved det mindste.. ? Du er bare den bedste. Du bruger al den tid patienten har brug for.. Vi snakkede i telefon sammen, og du hjalp mig allerede på vej inden jeg besøgte dig. Du skal have mange tak, og jeg ville anbefale dig til alle ?

Hilsen
Büsra