NLP-psykoterapi

NLP står for neurolingvistisk psykologi.

Grundlaget bag NLP er at studere mennesker, som på hver deres felt er kompetente og dygtige, f.eks. mennesker der nemt er kommet over noget traumatisk. Ud fra det har man skabt modellering (efterligning) af kompetence og dygtighed.

NLP handler om at afdække vores ubevidste strategier. Hvordan koder vi os selv til succes eller fiasko? Hvordan bærer vi os ad med at handle, tænke og føle, som vi gør?

I NLP-psykologien har man specialiseret sig i at undersøge folk, der er virkelig gode til alt muligt her i livet. På denne baggrund har NLP-psykologien udfærdiget, strategier og teknikker der kan lære andre mennesker også at udnytte hele deres potentiale for at nå deres mål. Hvordan bliver du f.eks. bedre til at:

 

  • Have tillid til dig selv og nå dine mål
  • Føde uden for mange smerter
  • Komme over et traume
  • Lede dine medarbejdere
  • Forkæle dig selv uden mad eller cigaretter
  • Se positivt på livet osv.

NLP-psykologien har også undersøgt, hvordan verdens dygtigste terapeuter og coaches arbejder, og har på den måde hentet psykologi fra mange forskellige psykologiske retninger. I tidens løb har man håndplukket de bedste og mest effektive og metoder fra andre retninger: kognitiv terapi, gestaltterapi, psykoterapi, fødselsforberedelse, ledelse m.m. NLP rummer dermed en lang række stærke psykologiske værktøjer.

Således er NLP sammensat af de mest effektive psykologiske metoder fra terapi og coaching og indeholder teknikker, der kan bruges på stort på stort set alle livets områder. Det er en blid og effektiv terapi/coaching, som hjælper dig til at få kontakt med dine indre ressourcer, så du får nye muligheder.

NLP kan bruges til rigtig mange ting, bl.a.:

Terapi, coaching, målsættende samtaler, personlighedsprofiler, jobprofiler, problemløsning, kommunikation, visualisering, forhandling, tilgivelse, traumer, fobier, overbevisninger, handlemønstre, følelser og til at ændre ens selvbillede og selvtillid.

NLP har også taget ved lære af hypnosen og rummer en stor en del af kommunikationsmønstrene fra den moderne hypnose. NLP virker således endnu bedre sammen med hypnose.

Jeg er uddannet i både hypnose og NLP og bruger som regel disse værktøjer sammen. Når det bruges sammen, kaldes det hypnoseterapi eller hypnocoaching.

 

Du kan læse mere under “Coaching”.