Rygestophypnose

+Røgfri via MP3-hypnose

Hej Mette

Du efterspørger anbefalinger ved positive oplevelser, og det kan jeg så absolut give dig! :) Jeg anser din gratis hypnose som en stor part af mit succesrige rygestop. Jeg har dermed også ændret min holdning til hypnose generelt og anbefaler det varmt til alle, jeg taler med. Det eneste negative er, at min kammerat fortæller, hypnosen nu er skiftet ud, men sådan er det jo. Han må tage til Horsens eller finde en behandler her i Nordjylland. :)

Anbefaling:
Jeg har aldrig troet på hypnose eller lignende. Ved forsøg på rygestop kom jeg tilfældigvis forbi din side og opdagede de gratis MP3-hypnoser. Min skepsis var stor, men jeg besluttede mig for at give det en chance. Oplevelsen var meget positiv, og jeg mærkede til stor overraskelse en enorm forskel!

De første 4-5 dage hørte jeg rygestophypnosen dagligt og jeg har nu været 100% røgfri i 4 uger. Jeg har ikke følt brug for plastre, tyggegummi eller lignende og har absolut ingen rygetrang. Takket være din positive behandling har jeg oven i købet magtet at udskifte 20 daglige cigaretter med en nytårskur i stedet. Jeg har således tabt 4 kilo i stedet for at tage på, hvilket jeg oprindeligt frygtede. Mange tak for hjælpen og varme anbefalinger herfra! Mvh. Morten.

Endnu engang mange tak for hjælpen og ønsker om alt godt fremover! :)

+Hanne kunne ikke forestille sig et godt liv som røgfri

Hanne elskede at ryge, og hun kunne slet ikke forestille sig, at hun kunne få et godt liv uden røg. Normalt sender jeg folk hjem og beder dem komme tilbage, når de er klar, for hypnose kan ikke få folk til at stoppe med at ryge, så længe de inderst inde har lyst til at fortsætte. Men Hanne sagde, at hun var indstillet på at gå ind i et motiverende rygestopforløb, hvor vi fik den protesterende del inde i hende til at samarbejde om rygestoppet.

 

Hej Mette – Godt nytår

Jeg vil bare lige fortælle dig, at jeg stadig er røgfri, og at det går rimeligt godt :-)

Jeg har nu været røgfri i 9 uger – jeg har læst et sted, at de første 3 dage er værst, så kommer der en lidt slem periode på 3 uger, og efter 3 måneder skulle det værste være overstået, så det går jeg efter nu.

Jeg har det stadig lidt svært nogle dage – især weekender og fridage er lidt hårde ved mig. Jeg har lært, at jeg skal prøve at planlægge mine fridage, så jeg ikke har så meget “ledig” tid.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg aldrig ønsker at ryge mere, og at jeg aldrig var kommet hertil uden din hjælp.

Jeg tygger stadig nikotintyggegummi (ca 8 stk. om dagen) – det virker som en meget vigtig livline for mig. I den sidste hypnose hos dig, aftalte vi, at jeg skulle trappe ned, når foråret kommer og stoppe helt til Sankt Hans, så det er helt sikkert sådan. det blir :-)

Jeg bøvler lidt med vægten – har taget næsten 5 kg på siden mit rygestop – jeg har dog besluttet mig for, at det må være sådan, det er. Jeg skal nok komme af med de ekstra kg igen, når jeg føler mig klar til det.

Alt i alt går det godt, mine lunger har det meget bedre, og vi elsker den rene luft i vores hjem.

 

Kærlig hilsen

Hanne